Hjallerup Teltudlejning
Carsten Neve Jensen Udlejningschef Østermarken 149, Hjallerup Tlf. 9828 2672 / 2213 6810 Mail: carsten@hjallerup-telte.dk Skal der holdes fødselsdag, konfirmation, bryllup, sølvbryllup mm., så har Hjallerup Teltudlejning lige det telt, gulv, møbler mv., der er brug for. Skal der holdes fest er teltet bedst.
Carsten Neve Jensen
Hjallerup Teltudlejning råder over et stort antal telte: Partyteltene kan sættes op i størrelser fra: · 9 m2 720 m2 · fås i en bredde på 3, 6, 9 og 12 meter i sektioner af 3 meter Restaurationsteltene kan sættes op i størrelserne: · 850 m2 · 1.125 m2 · 1.445 m2 · 1.765 m2 Da Hjallerup Teltudlejning er en del af Familien Hjallerup, er der stadig specialpriser til byens borgere. Det betyder, at alle, som bor, i 9320 området kan få en rabat på 25%. Rabatten gives ikke, medmindre lejen indeholder et telt. En af årsagerne til, at vi ikke giver rabat, når der ikke er telt med i lejen, er de stigende priser på bla. diesel.
De to fastansatte Carsten Neve Jensen og Anders Jensen samt vores trofaste skare af frivillige hjælpere "Det grå guld" sørger for, at det daglige arbejde udføres med en kvalitet, der gør, at vi har nogle tilfredse kunder og noget særdeles vedligeholdt materiel. Som noget nyt indenfor udlejningen har Hjallerup Teltudlejning mulighed for at leje Toiletvogne ud. Det sker i samarbejde med Hjallerup Marked. Er man interesseret i at leje Toiletvogne skal man kontakte Carsten Neve Jensen. En nyhed i år bliver, at vi skal på Vorbasse Marked i juli måned, gennem markedsudvalget er der kommet en kontakt, hvilket betyder, at vi nu samarbejder med en anden af vore store markedskollegaer. I år har vi sagt farvel til Søren Pedersen, som har ønsket at gå på efterløn, vi siger tak til Søren for det store engagement, han har lagt hos Hjallerup teltudlejning, og håber at se ham mange timer som en del af "Det grå guld". Ring eller send en e-mail (gerne via hjemmesiden). Så vil vi lave en økonomisk opstilling. Vi har også mulighed for at lave en tegning over teltet, så det passer til dine/jeres ønsker. "Skal du leje telt, så kontakt:" Hjallerup Teltudlejning www.hjallerup-telte.dk
Hjallerup Kino
Hjallerup Kino har eksisteret under Hjallerup Samvirke i 29 år. Hjallerup Kino er gennem de sidste 11 år drevet ved hjælp af frivillige arbejdskraft og takket være en meget stor indsats fra de frivillige, en god økonomi i biografen, store offentlige tilskud, hjælp fra sponsorer og midler fra Hjallerup Samvirke, er der nu investeret næsten 1 million kr. i vor biograf indenfor de sidste 6 år. I øjeblikket arbejdes der med at få skabt økonomi til at få Hjallerup Kino digitaliseret med HD-billeder og 3D-udstyr, hvilket er en udgift på ca. kr. 800.000 Hjallerup Kino fremstår i øvrigt med splinter nye stole og fuldt moderne lyd som gør, at Hjallerup Kino til enhver tid sagtens kan konkurrere med biograferne i Aalborg, hvad angår komfort og kvalitet. Vi har et godt team til at køre filmene i biografen, men der er altid brug for flere frivillige medhjælpere, så hvis du kan afse et par timer én gang om måneden, kan vi også godt bruge din hjælp som operatør, billetsælger eller rengøring du kan kontakte Kinos ledelse desangående (se nedenfor). Vi er til stadighed afhængige af opbakning fra publikum og den frivillige indsats, og er med ovennævnte investeringer sikret et langt stykke ud i fremtiden. Ledelsen sørger altid for et helt friskt og meget aktuelt program og meget konkurrencedygtige priser. Bla. er vi tit med helt fremme med premiere-film i Kino. Film skal ses i biografen, og helst i Hjallerup Kino, så vi glæder os meget over at kunne byde publikum velkommen her i byens egen biograf. Filmprogrammet kan du altid se på Hjallerup Kinos hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig Kinos nyhedsbrev:
www.hjallerup-kino.dk
Hjallerup Kinos daglige drift udføres således: Daglig ledelse: Klaus Andreasen, tlf. 2164 1393 PR og filmbooking: Jørgen Carlsen, tlf. 9828 6501 Regnskab mv.: Leif Nielsen, tlf. 9828 2080 Billetbestilling på tlf. 9828 2022 Kinoudvalget
11
P
Hold dig opdateret via byportalen www.hjallerup.info
-B
YEN M
D
E
VR I S K I N
HJ
ALLER
U